1. del af PHP 5.4 opdatering: Deaktivering af magic_quotes_gpc mfl.

php-med-transVi har brugt meget lang tid på, at undersøge hvordan vi skal tilbyde PHP 5.4 til vores kunder og hvordan opgraderingen skal foregå.

Problemet

Vi er klar over at mange kunder gerne vil have PHP 5.4 hurtigst muligt, men der er mange ting i PHP 5.4 som kan give problemer, både for vores kunder og for os selv. F. eks. vil PHP 5.4 betyde at man ikke længere kan bruge register_globals, magic_quotes_gpcregister_long_arrays eller safe_mode.
Vi tager sikkerheden på vores servere meget alvorlig og derfor er fjernelsen af safe_mode et stort problem for os. Det er den primære grund til, at vi er så lang tid om at skifte til PHP 5.4.
Der kan endvidere opstå problemer med bagudkompatibilitet til PHP 5.3, som kunde/programmør bedes være opmærksom på. Se hele listen her: http://dk1.php.net/manual/en/migration54.incompatible.php

Løsningen

Vi mener nu at være nået et skridt nærmere den “rigtige løsning” for vores fremtidige PHP platform. Derfor vil vi allerede nu, gerne varsle den planlagte opdateringen til PHP 5.4 senere på året. Sørg for at opdatere dine scripts, dit CMS system og lignende. Så er du rigtig godt stillet.

For at gøre klar til PHP 5.4 har vi for lang tid siden deaktiveret register_globals og nu er tiden inde til at deaktivere magic_quotes_gpc og register_long_arrays. Mange CMS og blog systemer har i årevis taget højde for at magic_quotes og register_long_arrays ikke er aktiveret, så det er primært i ens egen kode, at man lige skal undersøge om det vil give mulige sikkerhedsproblemer og SQL injections.

Ønsker du fortsat at bruge magic_quotes_gpc eller register_long_arrays, kan det stadig aktiveres via din .htaccess fil, men bemærk dog at funktionenerne altså forsvinder helt sammen med PHP 5.4.

Vi deaktiverer magic_quotes_gpc og register_long_arrays på alle vores linux servere d. 14 februar. 

 

Den endelige dato for opgraderingen til PHP 5.4 er ikke fastsat endnu.

Ændring af midlertidige URLs

Vi har altid tilbudt en midlertidig URL til alle vores webhoteller. URL’en kan fx. være ditdomæne.dk.linux19.unoeuro.com

Desværre er der opstået en række tekniske problemer med at den midlertidige URL ender på unoeuro.com, og derfor vil vi snarest mulig ændre den midlertidige URL til i stedet at ende på unoeuro-server.com (eks. ditdomæne.dk.linux19.unoeuro-server.com).

Heldigvis er disse URLs kun alternative, og på ingen måde ment til varig brug, så de fleste kunder vil formentlig intet bemærke.

Vi vil igen understrege at permanent brug af den alternative/midlertidige adresse ikke er anbefalet. Adressen er kun ment til brug imens ens domæne ikke peger på webserveren (eks. under flytning eller registrering).

Hvis du har angivet den midlertidige URL i eks. en .htaccess fil eller i din kode, skal denne naturligvis opdateres.

Vi beklager ulejligheden.

Status på PHP 5.3 og PHP 5.2

Vi får ofte henvendelser fra kunder som spørger hvad vores standpunkt er i forhold til PHP 5.3.

PHP 5.3 har været frigivet i noget tid, desværre er den nye version ikke 100% bagudkompatibel med PHP 5.2, og det giver problemer for nogle enkelte kunder. Især osCommerce kunder har problemer med den nye PHP version. Problemerne er ofte få, men det kan nemt være en uoverskuelig opgave at løse for kunder som ikke har den store kendskab til PHP. PHP 5.3 virker dog problemfrit hos langt de fleste kunder, og fx. WordPress virker også helt perfekt.

Vi gør altid vores bedste for at være på forkant med teknologien, men i dette tilfælde har vi valgt at vente med at opgradere til PHP 5.3 på alle servere, da vi ved det kan resultere i problemer for mange.

Status er derfor at linux14.unoeuro.com (nye kunder) og alle fremtidige servere benytter PHP 5.3, og alle ‘ældre’ servere benytter PHP 5.2. Ønsker man, som ny kunde, PHP 5.2 kan man blot bede vores support om at flytte ens webhotel til en anden server.

Vi kan naturligvis ikke blot se bort fra PHP 5.3, og vi har selvfølgelig også i sinde at opgradere alle servere på et tidspunkt. Vi har pt. ikke sat en deadline, men forventer under alle omstændigheder at opgradere samtlige servere senere på året.

Kunder kan allerede nu hjælpe dem selv, ved at sørge for at man altid benytter den nyeste version af sit CMS og e-shop system.

PHP har udgivet en guide til opgradering fra PHP 5.2 til PHP 5.3, og det er især de inkompatibel ændringer der er relevante.

Status på Frontpage Udvidelser

Frontpage udvidelser har eksisteret i mange år, faktisk siden 1997.

Desværre har teknologien der ligger bag Frontpage Udvidelserne, stået stille i mange år. Vi skal helt tilbage til 2003 hvor den sidste version af Frontpage Udvidelser blev udgivet. Det betyder at teknologien ofte skaber problemer, både i form af stabilitet, hastighed og også i form af sikkerhed.

Microsoft selv har valgt at droppe alt der hedder Frontpage Udvidelser i Windows Server 2008 R2 og fremtidige versioner af Windows. De anbefaler i stedet alle at forbinde med WebDAV, eller blot med normal FTP. Frontpage har desuden været erklæret ‘end of life‘ siden 2006 og findes ikke i en 64-bit version, hvilket alt for længe har forhindret os i at kunne udnytte vores servere fuldt ud. Det hele betyder at vi ikke kan tilbyde Frontpage Udvidelser på vore nyeste windows servere.

Vi har samtidig konstateret at Frontpage udvidelser på Linux udgør en enorm sikkerhedsrisiko for serverne og dermed for vore kunders data, så vi har været nød til at slå Frontpage fra på alle Linux servere (PHP webhoteller).

Bemærk at du stadig kan forbinde med FTP via Frontpage programmet, fra Microsoft.

Status på Frontpage udvidelserne er derfor at

  • Frontpage Udvidelser virker på nt1.unoeuro.com frem til nt10.unoeuro.com
  • Frontpage Udvidelser virker ikke på PHP webhoteller (linuxX.unoeuro.com)
  • Frontpage Udvidelser virker ikke på nt11.unoeuro.com og fremefter – her virker WebDAV i stedet.

Hvad betyder det så for kunder der bruger Frontpage til at lave deres hjemmeside? Vi kan tilbyde alle kunder at flytte dem til en server hvor frontpage virker. For nogle betyder det at blive flyttet til en Windows server, frem for en Linux server. Servicen er naturligvis gratis. Blot tag backup af dine webdata og kontakt vores support, så flytter vi dit webhotel  til en anden server.

Kunder der bruger Visual Studio kan blive flyttet til en Windows server der understøtter Frontpage Udvidelser, da Visual Studio endnu ikke understøtter WebDAV. Vi forventer at Visual Studio 2010 tilbyder andre muligheder end Frontpage.

ImageMagick og Typo3

Der har været en del henvendelser omkring problemer med ImageMagick og Typo3 på det seneste. Nogle kunder har nævnt at billedebehandling enten ikke virkede, eller bare ikke virkede når der skulle laves Tumbnails.

Det kom som lidt af en overraskelse for os, fordi ImageMagick og Typo3 har virket fint hos os I mange år.

Vi har i dag identificeret fejlen og fundet ud af at årsagen er en fejl i Typo3 version 4.2+. Fejlen er beskrevet her: http://bugs.typo3.org/view.php?id=12341 og skulle være løst i næste version af Typo3.

Så vi bekræfter hermed en gang for alle: ImageMagick og Typo3 virker fint hos os :)