PHP 8.0 er i dag blevet lanceret, og du har som Simply.com-kunde nu adgang til at gøre brug af det på dit webhotel.
PHP 8.0 er en helt ny version med adskillige og større ændringer i forhold til de tidligere PHP-versioner. Der er bl.a. kommet nye funktioner samt forbedringer i forhold til performance og sikkerhed.
Se en komplet oversigt over PHP 8.0 og ændringer her: https://www.php.net/releases/8.0/en.php
Vi anbefaler dog fortsat at bruge PHP 7.4, som i øjeblikket er vores standard PHP-version, da ikke engang WordPress 5.5 er fuld kompatibel med PHP 8.0 endnu.
Husk, at du som altid – på eget ansvar – selv kan vælge din foretrukne PHP-version til dit webhotel. Læs mere om dette her: https://www.simply.com/dk/support/faq/php/1/
Hvordan går det med opgraderingen til MySQL 8? :)
Desværre får WordPress MySQL 8 til at springe i luften, så det er svært at opgradere.
Når det er løst, så kigger vi på det igen.
Virkelig positivt at PHP 8.0 er blevet tilgængeligt hos jer, selvom jeg er helt enig i at PHP 7.4 fortsat bør foretrækkes på WordPress sites.
Hvad er jeres forventninger til, hvornår PHP 8.0 bliver jeres standard PHP-version hos Simply?
Der går noget tid, formentlig når WordPress gør det til deres anbefalede version.
Dejligt at I er så hurtigt ude.