Ny feature: Redis Cache

Vi introducerer nu muligheden for at bruge Redis sammen med vores Pro- og Enterprise-suites. Redis er en af de mest efterspurgte funktioner blandt vores kunder, og vi er glade for at tilbyde en løsning, der gør caching endnu hurtigere og mere effektivt for deres websites.

Funktionen kan nemt aktiveres via vores Kontrolpanel.

Hvad er Redis?

Redis er en ekstremt hurtig in-memory database, der især er velegnet til caching. Sammenlignet med filbaseret caching giver Redis en markant hastighedsforbedring – især på større websites som webshops, hvor der ofte behandles store datamængder.

For vores WordPress-brugere kan Redis bruges som en Persistent Object Cache via plugins som Redis Object Cache. Dette sikrer en mere smidig og hurtig brugeroplevelse.

Sådan aktiveres Redis

Redis kan aktiveres for alle Pro- og Enterprise-webhoteller under Redis-sektionen i kontrolpanelet. Brugere af Pro-suiten kan oprette én Redis-instance pr. webhotel, mens Enterprise-brugere har mulighed for at oprette op til to instancer.

Hver instance inkluderer 20 MB plads, og eviction policy er sat til LRU (Least Recently Used). Det betyder, at når cachen fyldes op, vil Redis automatisk slette de ældste data for at give plads til nye.