MySQL administration flyttet til https://mysql.unoeuro.com

For at streamline (det lyder fancy) vores services lidt, har vi flyttet phpMyAdmin fra http://mysqlX.unoeuro.com til https://mysql.unoeuro.com.

Selve hostnavnet man skal forbinde til MySQL med, er ikke ændret.

Det er nu også muligt at logge direkte ind i phpMyAdmin igennem vores Kontrolpanel.

Opdater gerne eventuelle bookmarks.

Ny feature: Bulk bestil domæner

Som alle nok ved, har vi et REST-API. Vores API kan bl.a. bruges til at bestille DNS Services med. Det betyder du kan automatisere bestilling og flytning af domæner til os, via dit eget intranet eller script.

Samtidig kan du via API’et også administrere domæners DNS zone.

Som noget nyt har vi bygget et lille web-interface til at bulk-bestille domæner med. Web-interfacet gør brug af vores API, på samme måde som et web-interface bygget af dig selv ville kunne gøre det.

Det betyder at du nu, med blot 2 klik, kan registrere eller flytte hundredvis af domæner til os.

Du finder bulk-funktionen i vores Kontrolpanel.

Ny feature: Overfør mails til UnoEuro

Vi har tilføjet endnu et smart lille værktøj til vores Kontrolpanel. Med dette værktøj kan du hente mails fra en anden mailserver (hos en anden udbyder) og kopiere dem til din mailserver hos os, så let som ingenting.Postman-pat-1

Det kræver blot at din tidligere udbyder understøtter IMAP.

Du finder værktøjet under “IMAP” i vores Mail Administration.

Heartbleed

heartbleedTil info

www.unoeuro.com (website, kontrolpanel, osv.) har ikke været berørt af Heartbleed. Nogle gange er det åbenbart smart ikke at opdatere til nyeste version :)

Vi anbefaler dog alle kunder at overveje at ændre deres adgangskoder alligevel, såfremt disse er blevet brugt andre steder på nettet, hvor Heartbleed kan være et problem. Better safe than sorry.

Alle servere er blevet opdateret til en version af OpenSSL som ikke er berørt af Heartbleed.

Carry on.

Forbedringer af MySQL og phpMyAdmin

Vi har netop færdiggjort en udrulning af en række forbedringer på vores MySQL platform.

  • Alle vores phpMyAdmin installationer er nu SSL beskyttet (https) og browseren tvinges til dette. Så er der ingen ninjaer der kan lytte med på dine SQL kald og dumps.
  • Alle MySQL servere kører nu MySQL 5.6, som har ekstremt mange forbedringer – især ved brug af InnoDB. Før kørte mange af serverne MySQL 5.5 (og kun nogle/nye 5.6).
  • Alle phpMyAdmin installationer er opdateret til version 4.1.
  • Du kan nu importere .gz, .zip og .bz2 filer igennem phpMyAdmin.
  • Mange af vores MySQL servere er blevet opgraderet og har i den sammenhæng fået mere RAM og CPU.

734

Opsæt DNS til Office 365 med DNS Skabelon

Vi får for tiden rigtig mange henvendelser fra kunder som er ved at opsætte Office 365, men render mod en mur når det kommer til opsætning af bl.a. SRV records.

Vi har derfor i vanlig stil, lavet en DNS Skabelon i vores kontrolpanel, til Office 365, så man nemt og smertefrit kan komme igang.

Du finder DNS skabeloner i vores DNS Administrationen i vores Kontrolpanel.

Husk også det stadig er 100% gratis at flytte .dk domæner til os :)