Bagom UnoEuro

Mange har bedt om lidt baggrundsinformation omkring UnoEuro, så vi tænkte vi ville give det et forsøg og dele lidt interessante informationer.

Selvom UnoEuro kun har relativt få år på bagen, er det bygget på flere års erfaringer af folk der har været i branchen i endnu længere tid.

Da vi i starten af 2004 satte os ned og besluttede os for at udvikle et nyt hosting system, var det med fokus på stabilitet, baseret på erfaringer fra tidligere systemer. Herved har vi fra start kunne skabe en gennemtænkt arkitektur, uden nogen former for lappeløsninger. Målet med UnoEuros system var at være så automatisk og selvvedligeholdende som muligt. Det ville betyde at vi kunne levere et produkt af ekstrem høj kvalitet til en meget lav pris. En kombination som ingen andre på markedet, hidtil havde formået at levere succesfuldt før.

Vi har altid arbejdet efter filosofien, at hvis man vil have gjort noget ordentligt, må man gøre det selv. Vi er ikke afhængige af et system leveret af 3. part, hele UnoEuros “styresystem” er udviklet fra bunden. Serverne og de bagvedlæggende systemer har vi selv konfigureret og justeret så de passer til den service og opsætning vi ønsker at levere. Der er altså ingen genveje taget nogen steder i vores system.
Dette har naturligvis både fordele og ulemper. På den ene side kender vi alle kroge af vores system, hver eneste linie kode og hver eneste funktionalitet kender vi dybegående, fordi vi selv har udviklet den. På den anden side har det en begrænsning på feature siden, da vi eksempelvis ikke har 1-click install. Dette er nogle features andre udbydere blot kan tilkøbe til deres færdigt leverede systemer, men noget vi skal tænke grundigt over inden vi implementerer. Til gengæld er slutresultatet solid hosting og en stabilitet i særklasse, noget vi er virkelig stolte af.

Fordi UnoEuro er en del af en større virksomhed, betyder det også at vi har adgang til lang række favorable ressourcer, der normalt ikke er tilgængelig for udbydere i vores prisklasse. Dette gør det muligt for os at sikre ting som daglig backup, kvalitets hardware, eget serverrum samt personale og ekspertise der kan deles på tværs af koncernen.

Hermed lidt facts:

  • I skrivende stund eksisterer der 45 servere hvis eneste formål er at drifte UnoEuro, hele 32 af disse er Linux servere.
  • Alt hardware er DELL, det meste er blades.
  • Alle servere er placeret i Danmark, Skanderborg.
  • 61% af alle webhoteller er PHP (Linux).
  • Hvis man lægger alle koncernens .dk domæner sammen, er vi pt. Danmarks 5. største udbyder af .dk domæner, og er hastigt ved at hente ind på 4. pladsen.
  • Det første domæne er oprettet i systemet d. 27. april 2004.
  • Der har endnu ikke været en uge hvor vi har fået færre nye webhoteller end gamle er blevet slettet.

Lidt billeder fra vores elskede serverrum: