Hos UnoEuro har vi en lang række filtre og sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter vore kunders hjemmesider imod angreb.
Vi ser pt. en del angreb mod WordPress, og i den forbindelse har vi selv lavet en række justeringer til vores filtre, for at aflede så meget af angrebet som vi kan.
Angrebet er et brute-force angreb mod wp-login.php – dvs. der er en række maskiner på internettet der står og forsøger at logge ind i forskellige WordPress installationer, med en række forud-definerede loginoplysninger. Disse systemer bliver ved indtil de rammer plet, giver op, eller bliver blokeret.
Vi anbefaler derfor kunder, der bruger WordPress, at installere plugins der beskytter imod brute-force angreb. Nævneværdige plugins er Limit Login Attempts (Anbefales), Wordfence og WP-Better-Security. De to sidstnævnte kan meget mere end at løse brute-force problemet, hvilket selvfølgelig ikke altid er en fordel :)