Som nogle nok har læst, har Facebook valgt at blokere en række domæner på 2 af vores webservere. Henholdsvis linux24.unoeuro.com og linux27.unoeuro.com.
Herunder følger hvad vi ved i sagen.
I slutningen af august begynder vi at få nogle få henvendelser fra kunder der siger de ikke kan poste links til deres hjemmesider på Facebook.
Vi undersøger sagen og finder ud af at Facebook umiddelbart har blokeret disse domæner, og vi antager først at det skyldes Facebook’s brugere har klaget over de enkelte sider.
Det går dog hurtigt op for os at problemet er isoleret til domæner på to af vores webservere og derfor tilbyder vi de kunder som henvender sig, om at blive flyttet til andre servere og dermed andre IP adresser.
Selv om vi skifter server og IP på domænerne der er blokeret af Facebook, opretholder Facebook stadig blokeringen. Vi har (desværre) kunder som forsøger helt at skifte webhoteludbyder, men de kan heller ikke undslippe Facebook’s blokering.
Vi forsøger alt hvad vi kan for at få fat i Facebook. Både via normale kanaler, men også at kontakte personer der arbejder hos Facebook og har noget med deres sikkerhedsafdeling at gøre (Hey, vi er desperate). Vi bliver dog kun mødt med en mur af stilhed.
Flere steder på nettet kan man læse om folk med samme problemer. Deres domæne er blevet blokeret og Facebook er ikke til at få i tale.
Vi opdager samtidig at McAfee har rangeret nogle af de berørte domæner som “Skadelige”, og antager blokeringen kan være fordi Facebook arbejder sammen med McAfee ifht. link-sikkerhed. Selv om vores kunder får deres domæner gen-vurderet hos McAfee, lader det dog ikke til at hjælpe.
En af vores rigtig gode kunder, skriver et indlæg på Google Plus, som endelig får en person hos Facebook i tale. Desværre viser det sig at denne person hverken kan eller vil hjælpe os med problemet.
Tilbage står vi med en masse kunder som vi dybest set ikke kan hjælpe. Tro mig når jeg siger vi har forsøgt alt hvad vi kunne komme i tanke om (bortset fra at booke et fly til Palo Alto og banke på Facebook’s dør) .
Vi forsøger fortsat at få Facebook til at vågne op og tage en dialog med os omkring blokeringen, så vi kan hjælpe vores kunder.
Hvorfor har Facebook lavet blokeringen?
Det ved vi ikke. Facebook vil ikke oplyse hvorfor blokeringen er lavet. Det eneste vi har fundet ud af, er at det formentlig er pga. et domæne der har ligget på serveren, som Facebook har anset som være skadeligt. I stedet for at blokere det enkelte domæne, eller skrive til os, har Facebook så valgt at blokere samtlige domæner på hele serveren.
Har i forsøgt at skifte IP adresse og server på domænerne?
Ja, det var noget af det første vi gjorde. Det hjalp ikke.
Facebook har blokeret selve domænenavnet og ikke blot serveren de peger på. At skifte webhoteludbyder hjælper heller ikke.
Hvordan kunne sådan noget ske?
Ja, det undrer vi os også over. I princippet kunne det være sket for enhver anden webhoteludbyder med flere kunder på samme server, og det undrer os meget det ikke allerede er.
Vores holdning er, at det bunder i et ekstremt dårligt system hos Facebook. Et system som blokerer alt for bredt og ingen information eller advarsel giver omkring en blokering.
Har i fået klager eller advarsler omkring nogle domæner på de to servere?
Nej, vi har ingen klager eller advarsler modtaget, hverken fra Facebook eller anden side. Hvis vi havde, så havde vi reageret øjeblikkeligt – ligesom vi gør ved alle henvendelser omkring spam eller phishing.
Vi gør dagligt alt hvad vi kan for at sikre vores IP-reputation både for mail- og webservere, for netop at undgå blacklisting og situationer som denne og gene for vore kunder.
Er andre servere berørt?
Nej, vi har ikke kunne finde andre kunder der er berørt. Vi forventer heller ikke problemet med Facebook opstår igen eller på andre servere.
Hvad er det for noget med en artikel omkring Microsoft?
Ja, det ved vi heller ikke. Vores bedste bud er at Journalisten hos Politiken forsøgte at koge lidt mere suppe på historien, og endte i en omgang mudder. Historien har ingen relevans og vi har intet hørt fra kunder omkring nogle problemer med Microsoft.
Hvad skal du gøre?
Efter Trendsonline.dk har skabt medie-debat, lader det endelig til at Facebook er kommet lidt i tale. Vi har sendt en liste til Facebook over samtlige domæner, men de mener åbenbart ikke denne liste kan bruges til noget konstruktivt.
Sidste nyt fra Facebook, er at berørte kunder skal indgive en klage på https://www.facebook.com/help/contact/?id=244560538958131, som Facebook behandler når de kan (der er åbenbart en lang backlog, go figure). Hvert domæne vurderes enkeltvis, og der kan godt gå lang tid.
Facebook har dog fjernet blokeringen på en række af de domæner som har været fremme i medierne, så de har åbenbart fået sær-behandling.
Update: 14 November 2012
dr.dk har fået fat i Facebook og fået fjernet blokeringen af en masse domæner.
Hvis din side stadig er blokeret kan du skrive til dr.dk, det gøres i bunden af denne artikel: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/14/094943.htm.
Det er åbenbart kun dr.dk og nyhedsmedier, som Facebook gider at reagere på.
Tak for jeres indsats.
Facebooks klageformular er dog ikke næppe andet end en (u)elegant måde at lægge sagen død på.
Men nu vil jeg gerne gøre endnu et forsøg.
Jeg er helt enig. Desværre er det alt hvad Facebook vil gøre lige nu.
Der er flere af vores kunder der har forsøgt sig med den formular for over en måned siden, og intet er sket. Men Facebook siger de er på vej igennem bunken af klager. Spørgsmål er bare hvor lang tid det tager.
Vi prøver stadig at prikke til dem (bla. med dette indlæg :)).
Og hvad kan man lære af det? Kør Windows server :-)
Det er jo fuldstændig grotesk, at det kun er de sites, der er fremme som ofre i medierne, som Facebook gider at koncentrere sig om. Desværre har de så meget magt, at de åbenbart anser nogle hundrede danske hjemmesider som en petitesse. Men lur mig om ikke det er et problem hos mange hjemmesider rundt omkring i verden.
Min opfattelse er, at I (unoeuro) har gjort hvad I kunne for at hjælpe, men hold fast det er nederen med blokeringen. Jeg er blandt andet ramt på regenkirke.dk.
Jeg (12eren.com) har skrevet tre gange til ovenstående help center i løbet af de to måneder, men nada! Jeg har også prøvet at skrive direkte til ham Mikael Lemborg (tror jeg han hedder) der sidder hos facebook i Dublin, men han har ikke reageret. Så vidt jeg kan vurdere, gør Unoeuro hvad de kan. Deet er åbenbart svært at komme ind til fb. Måske idéen med at banke på døren i Palo Alto bliver udvejen.
Jeg har skrevet til dem siden jeg opdagede problemet i midten af august. Ca. dagligt i en periode på halvanden måned og derefter ca. hver anden dag.
Har aldrig fået svar og aldrig hørt noget som helst. Har også checket alverdens reputation filters og der er ingen der indeholder siten pafdans.dk.
Facebook har også blokeret mit domæne og jeg har flere gange prøvet at få dem i tale, for at spørge hvordan det kunne blive blokeret. Jeg havde ellers lige betalt facebook for annoncer for at tiltrække flere kunder. Mit domæne ligger på mysql13.unoeuro.com jeg har forøvrigt også lige modtaget en advarsel fra sitebeak.com om at mit virksomheds domæne http://www.jawe3.dk er registreret som ikke værende et sikkert domæne gennem Google safebrowsing, men Google skriver ikke noget om det i webmaster tools?
Jeg har en spansk kunde på linux27 serveren som også er blevet blokeret. Vi brugte en del tid på at bughunte hvorfor “like” knapperne ikke fungerede lige pludselig.
Vi var slet ikke gået live med hjemmesiden endnu, så det var ret forvirrende hvorfor siden kunne blive opfattet som spam.
Dejligt Facebook, mange tak.
Mange tak for at i gør noget ved det :)
Jeg har også været ramt af problemet på http://www.iacro.dk, men i dag er blokeringen blevet fjernet. Jeg brugte kort inden klageformularen nævnt ovenfor, men det er nok mere et tilfælde. Måske de endelig har valgt at unblocke alle ramte domæner?
Hvordan ser det ud nu – er det kommet i orden – eller er det stadigvæk det samme?