MySQL 8.0

Vi er (endelig) gået i gang med at opgradere vores webhoteller til MySQL 8.0.

Vi har ad flere omgange testet MySQL 8, men fundet flere performancefejl, der gjorde, at vi ikke kunne opgradere fra MySQL 5.7. Faktisk fandt vi en fejl, som specifikt gjorde, at WordPress-performance var elendig på MySQL 8. Heldigvis er denne fejl nu løst, og vores tests har ikke fundet andre problemer. Derfor føler vi os trygge ved at opgradere samtlige MySQL-servere til MySQL 8.

MySQL 8 er en stor opgradering i forhold til tidligere versioner. Det indeholder mange forbedringer, herunder en forbedret dataintegritet, bedre ydeevne, avancerede sikkerhedsfunktioner, en forbedret skalerbarhed og mange nye funktioner, der kan forbedre dit arbejde med databaser.

MySQL 8 vil være opsat på en bagud-kompatibel måde, så der bør ikke være problemer i forbindelse med opgraderingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.