Siden vi startede i 2004, har én af de mest efterspurgte features været muligheden for automatisk fornyelse af produkter.
Derfor er vi utrolig glade for endelig at kunne tilbyde dette til alle vores kunder.
Automatisk fornyelse opsættes under “Forny produkt” i vores kontrolpanel og kræver blot du har oprettet et kreditkort i vores system. Herefter vil vi automatisk forny dit webhotel 2 uger inden det udløber, og sende dig en mail med en kvittering for betalingen. Kvitteringen kan selvfølgelig også findes i vores kontrolpanel under punktet “Betalinger”. Hvis fornyelse af dit produkt skulle fejle, vil vi automatisk deaktivere fornyelsen og informere dig omkring dette. Du vil herefter selv skulle fornye produktet manuelt som hidtil.
Det kan ikke være nemmere at have et webhotel hos UnoEuro.
God fornøjelse, og husk at fornye dit webhotel (og domæne) inden du tager på ferie. :)