Vi har netop færdiggjort en langventet opgradering af samtlige ASP webhoteller.
Sikkerhed frem for alt
Alle ASP webhoteller kører nu på splinternye Windows 2008 R2 (64-bit), IIS 7.5 servere, med et ordentligt los RAM.
Det betyder ekstra hastighed og ekstra sikkerhed for alle kunder.
Fjernelse af udvalgte ASP komponenter
Som tidligere nævnt, har vi været nød til at fjerne alle ASP komponenter fra ServerObjects, da disse komponenter ikke virker på 64-bit operativsystemer og ikke længere bliver opdateret.
Fjernelse af Frontpage Udvidelser
Vi har samtidig været nødsaget til at fjerne Frontpage udvidelser fra alle servere undtagen én.
Frontpage udgør et forholdsvis stort sikkerhedsproblem for den enkelte server og virker slet ikke på Windows 2008 R2 (64-bit). Grundet den støre efterspørgelse på Frontpage, har vi dog valgt at beholde det på én enkelt server, og samle alle Frontpage kunder på denne. Ønsker du Frontpage bedes du kontakte vores support og blive flyttet til denne server.
Vi anbefaler kunder, der ikke har strengt nødvendigt brug for Frontpage, at bruge fx. Web Deploy eller FTP til at udgive filer med i stedet.
Web Deploy & WebMatrix
Da vi har opgraderet til IIS 7.5 kan vi nu tilbyde fuld adgang til Microsoft Web Deploy og WebMatrix.
Med Web Deploy kan du nemt udgive filer til dit webhotel, og med WebMatrix kan du installere fx. Umbraco med få klik.
Skift af IP adresser
Alle ASP webhoteller har samtidig fået skiftet IP adresser, og er derfor nu flyttet over på vores nye netværk. Det giver en ekstra stor sikkerhed imod netværksnedbrud og angreb, samt selvfølgelig redundant 10GBit forbindelse til serverne. Vores system har sørget for automatisk at gøre dette for alle kunder, så de fleste har formentlig intet opdaget :)
Vi beklager evt. gener som det har medført enkelte af vores kunder, men håber samtidig på forståelse, i det ændringerne giver det os en langt mere stabil og ensformig platform at levere rigtig god ASP og ASP.NET hosting på.
Fedt! Det forklarer hvorfor éns sider lige pludseligt er blevet så hurtige! Tak for det! Det føles som om Skodaen er blevet skiftet ud med en Porcshe!