Sådan virker Simply.com’s spamfilter

Spam. Alle får det, men ingen gider have det.

Heldigvis medfølger der spamfilter, når du opretter en mailkonto i Simply.com. Filteret har nogle standardindstillinger, som passer til langt de fleste, men naturligvis ikke til alle.

Vi vil i dette blogindlæg fortælle lidt mere om, hvordan spamfilteret virker, og hvordan du nemt kan tilpasse dem til den enkelte mailkonto. Du kan også kopiere nogle af dem – som fx filtreringsreglerne – fra den ene mailadresse til den anden.

Sådan virker spamfiltreringen

I Simply.com filtrerer vi med det der kaldes Spamscore. Spamscoren er spamfiltrets samlede vurdering af den enkelte mail.

Spamfiltret kigger på indholdet i hver enkelt mail og tildeler den en spamscore.

  • Er scoren høj (vi plejer at sige over 6), er det næsten helt sikkert spam.
  • Er den lav (under 2), er det (næsten) med garanti ikke spam.

Som standard blokerer vi alle mails med en spamscore på over 4. Og du kan selvfølgelig selv tilpasse din egen grænse.

Sætter du grænsen lavere, reducerer du mængden af mulig spam du modtager. Du gør det dog også sværere for legitime mails at finde vej til din indbakke. I de tilfælde vil mails blive fanget af spamfiltret.

Hvordan beregnes spamscoren

Vores spamfilter kigger bl.a. på:

  • Om afsenderens domænenavn – eller links i mailen – er blacklisted
  • Om afsenderadressen er autentificeret eller ej – fx med en SPF record
  • Hvilken domænetype mailen er sendt fra – Er det fx fra @gmail.com eller fra @simply.com?
  • Mailens indhold – Spamfiltret analyserer indholdet i mailen og sammenligner det med kendte eksempler på spam

I alt kigger spamfiltret på mere end 100 forskellige faktorer. Vi sparer dig for den fulde liste i blogindlægget her og nøjes med at nævne et par af de vigtigste.

I vores Kontrolpanel kan du få en idé om, hvad der ligger til grund for, hvorfor en mail har fået den spamscore, den har.

Under Antispam i Kontrolpanelet,. kan du se alle mails der kommer ind igennem systemet.

Holder du musemarkøren over en mails spamscore, kan du bl.a. se mailens Bayesian score (BAYES), om mailen har en gyldig SPF record (SPF), og hvad fordelingen er mellem HTML og billedindhold (HTML_IMAGE_RATIO).

Ingen af disse tre eksempler giver i sig selv det fulde billede af, om en mail er spam eller ej, men sammen med de mange andre tests, der kører, giver det til sammen et ret præcist billede.

Hold musen over spamscoren for at se de tests der har påvirket scoren.

Hvis du ønsker at se alle detaljer omkring spamscoren, så kan du åbne mailens header. I vores webmail, gøres dette ved at klikke på en e-mail og under “From” adressen, vælge “Detaljer” og klikke på “Alle brevhoveder…”

Her får du så en oversigt over alt hvad der er vurderet på.

Eksempel på visning af mail-header i webmailen.

Hjælp spamfiltret på vej

Spamfilteret lærer hele tiden mere om de mails der kommer ind i vores mailsystem. Du har dog selv mulighed for at hjælpe systemet på vej.

Det kan du fx gøre i webmailen, ved at flytte spam, som filtret ikke fanger, til Spam-mappen. Spamfiltret bruger din hjælp til selv at tilpasse sit filter, så det er endnu mere præcist fremover.

Mails i karantæne

Når en mail først er kategoriseret som spam, bliver den i de fleste tilfælde sat i karantæne. For at frigive den skal du ind i Karantæneoversigten i antispam-indstillingerne for din mailadresse. Du kan også bruge https://www.simply.com/mail/quarantine/.

Her kan du klikke på “Frigiv” for at få mailen tilsendt. 

Mails i karantæne bliver slettet automatisk efter noget tid. Mails med ekstremt høje spamscores (dvs. mails som med garanti er spam) bliver slettet med det samme.

Vil du vide mere om vores Spamfilter, og hvad du kan bruge det til, kan du læse mere i supportartiklen her: https://www.simply.com/dk/support/faq/mail/267/

Det var lidt om vores spamfilter, og hvordan det fungerer. Har vi glemt noget? Eller er der andre emner, du godt kunne tænke dig, at vi tog op? Så smid os en kommentar.

Her tænker du på “Sådan virker Simply.com’s spamfilter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.