Vi er (endelig) gået i gang med at opgradere vores webhoteller til MySQL 8.0.
Vi har ad flere omgange testet MySQL 8, men fundet flere performancefejl, der gjorde, at vi ikke kunne opgradere fra MySQL 5.7. Faktisk fandt vi en fejl, som specifikt gjorde, at WordPress-performance var elendig på MySQL 8. Heldigvis er denne fejl nu løst, og vores tests har ikke fundet andre problemer. Derfor føler vi os trygge ved at opgradere samtlige MySQL-servere til MySQL 8.