Gratis cronjobs

1374069642_kworldclockSom nævnt i tidligere indlæg, vil vi i den kommende tid annoncere en række ændringer og forbedringer til vores produkter.

Seneste ændring er at vi i dag har gjort Cronjobs gratis for alle kunder.

Cronjobs gør det muligt automatisk at åbne URLs i et givet tidsinterval, til f. eks. at udføre rutineopgaver på ens hjemmeside.

Du kan opsætte og vedligeholde cronjobs under Tilvalg i vores Kontrolpanel.

Gratis IMAP til alle kunder

Ildsjælene bag UnoEuro vil gerne takke, alle der deltog i vores seneste brugerundersøgelse og bidrog med forslag og feedback. Med udgangspunkt heri, vil vi løbende komme med nye tiltag og produkttilpasninger.

Det første skud fra stammen har vi allerede klar, hvilket er muligheden for at aktivere IMAP på din UnoEuro mailkonto – ganske gratis.

Hvad betyder det rent praktisk?

Det betyder at du på hver enkelt mail konto på et webhotel, nu kan vælge at aktivere IMAP, uden mer-betaling.

Hver IMAP konto har som udgangspunkt en kvota på 1GB, med mulighed for at tilkøbe 8GB plads til hver konto.

Hvordan kommer jeg i gang?

Hvis du har et UnoEuro webhotel, kan du vælge at aktivere IMAP, på hver af de mailkonti som er tilknyttet webhotellet.

Det gøres i vores Mail Administration, som findes i vores Kontrolpanel.

Har jeg stadigvæk ubegrænset plads?

Hvis du vælger ikke at aktivere IMAP, så vil du stadigvæk have ubegrænset plads og alt vil være som før.

Hvis du vælger at aktivere IMAP, vil din mail konto være begrænset til 1GB, med mulighed for at tilkøbe op til 8GB plads.

Hvordan kan jeg se mit pladsforbrug?

Du kan følge status på dit pladsforbrug i vores Roundcube Webmail, og formentlig også i dit eget mailprogram.

Hvad nu hvis jeg allerede har købt IMAP ?

Kunder der har købt vores gamle IMAP produkt, får automatisk 8GB plads per mail konto, fremfor de tidligere 3GB.

Gælder kvotaen for hver e-mail konto, eller for hele domænet?

Kvotaen er pr. e-mail konto, hvilket betyder at du snildt kan have mange gratis IMAP/E-mail konti på et domæne. Den har ingen indvirkning på dit webhotel’s kvota eller andre af dine UnoEuro produkter.

 

Har du spørgsmål, er du som altid velkommen til at skrive til vores support :)

Microsoft SQL 2012

Microsoft SQL 2012 er netop blevet frigivet i onsdags.
I den sammenhæng vi har vi netop opsat en ny MS SQL server (mssql2.unoeuro.com) med MS SQL 2012 installeret.

Det betyder (efter alt at dømme) at vi kan prale med vi er Danmarks første webhoteludbyder til at tilbyde MS SQL 2012 :) Alle nye bestillinger af MS SQL får dermed automatisk MS SQL 2012.

Vi vil i den nærmeste fremtid opgradere vores MS SQL 2008 server til 2012, så alle kunder kan nyde godt af de nye funktioner.

Opsæt DNS til Office 365 med DNS Skabelon

Vi får for tiden rigtig mange henvendelser fra kunder som er ved at opsætte Office 365, men render mod en mur når det kommer til opsætning af bl.a. SRV records.

Vi har derfor i vanlig stil, lavet en DNS Skabelon i vores kontrolpanel, til Office 365, så man nemt og smertefrit kan komme igang.

Du finder DNS skabeloner i vores DNS Administrationen i vores Kontrolpanel.

Husk også det stadig er 100% gratis at flytte .dk domæner til os :)

WordPress sikkerhedshul (1 flash gallery)

Vi ser for tiden mange WordPress blogs blive angrebet og defaced vha. en gammel version af “1 Flash Gallery” plugin’et

Vi vil igen på det stærkeste anbefale ALLE kunder at sikre sig de bruger nyeste version af både WordPress, plugins og temaer.

Du kan læse mere om exploiten her:

http://spareclockcycles.org/2011/09/06/flash-gallery-arbitrary-file-upload/

http://wordpress.org/support/topic/1-flash-gallery-executable-file-upload-attack

Ny feature: Domæne ninja

Domæne ninja er en ny lille service på UnoEuro, som uden tvivl vil komme til at rivalisere de nuværende kandidater, der kæmper om at blive din browsers startside :)

Domæne ninjaen lister nyligt udløbet og derfor ledige danske domæner. Funktionen giver alle en mulighed for at være hurtigt ude, når et nyt og eftertragtet domæne bliver ledigt. Domænerne bliver rangeret efter deres Google PageRank, som er en måde hvorpå Google bestemmer hvor betydningsfuldt et website er – eller i dette tilfælde har været.

Google benytter en algoritme til at afgøre en hjemmesides PageRank ud fra en værdi mellem 0-10. Hvordan denne rangering bliver bestemt, kunne man skrive side op og side ned omkring. Det essentielle er dog, at desto højere en hjemmesides PageRank er, desto mere værdi har den i Google’s øje. En af de primære faktorer der har betydning for rangeringen – udover indholdet selvfølgelig – er antallet af Backlinks til domænet, hvorfor vi også har valgt at liste disse.

Så hvis du er SEO ekspert og interesseret i PageRanks og Backlinks, eller hvis du af andre årsager er på udkig efter et nyt domæne, så vil vi mene at du bør give den nye domæne ninja et kig.

Windows VPS’er

Lige siden vi i september måned lancerede vores Virtual Private Server produkt, har det væltet ind med forespørgsler på en Windows udgave – og så bliver vi jo nød til at makke ret!

Derfor er vi glade for, at vi nu endelig kan tilbyde Windows 2008 R2 SP1 (x64) for både VPS Sølv og VPS Guld pakkerne – og det til en pris hvor konkurrenterne stadigvæk ikke kan følge med.

(Windows kræver mere end 512MB RAM for at loade, så derfor tilbydes det ikke på VPS Bronze produktet)

Fuld kontrol og ultimativ ydeevne!

Med en VPS opnår du en fantastisk ydeevne med fuld kontrol over dit eget operativsystem (RDP/SSH adgang), hvor du desuden kan konfigurere dine applikationer præcist som du vil. Vi placerer dig på en kraftig fysisk server med dedikerede RAM og CPU ressourcer, som vil sikre at din hjemmeside eller webshop opnår den optimale ydeevne. Dertil har du selvfølgelig mulighed for at tilkøbe og installere dine egne SSL certifikater.

Læs mere om vores VPS servere.

Valgfri ekstra sikkerhed i kontrolpanelet

Vi har fået feedback fra en del kunder, om at de ikke ønsker at have deres adgangskoder stående i mails de modtager fra UnoEuro.

Grunden til adgangskoder står i mails fra os, er at mange kunder ofte glemmer deres adgangskoder, og derfor er det rart at have koden liggende i sit mailprogram, eller have mulighed for at printe den ud og arkivere den. Det er endvidere problematisk hvis man skulle ændre adgangskoden hvis man havde glemt den, da ændring af adgangskode ofte resulterer i, at hjemmesiden stopper med at virke (fordi database-adgangskoden er ændret).

Hos UnoEuro lytter vi naturligvis altid til feedback. Vi har derfor implementeret en valgfri mulighed for at hæve sikkerheden på din UnoEuro konto og dermed fravælge at adgangskoder bliver vist i mails du modtager fra os. Bemærk hvis dette vælges, har du altså ingen måde at finde din adgangskode på igen.

Funktionen kan sættes samtidig med du ændre adgangskoden til din UnoEuro konto. Det gøres i vores Kontrolpanel, under menupunktet Stamdata.

Vi gemmer naturligvis alle adgangskoder i krypteret form (med nøgle), og når muligt så gemmes adgangskoder envejs-krypteret som et hash, som f.eks. er tilfældet for adgangskoden til kontrolpanelet.

Nyt produkt: Virtual Private Server

Så er det blevet tid til endnu en produktlancering hos UnoEuro.
Denne gang henvender vi os til de kunder, der har behov for flere ressourcer, mere frihed og mere ydeevne, end et webhotel kan klare.

Hvorfor vælge en VPS løsning?

Med en virtuel server kan du sætte fuld fart på din hjemmeside eller webshop, da du er sikret en fantastisk ydeevne med dedikerede RAM og CPU ressourcer.
Du kan også installere og tilkøbe SSL certifikater til din VPS.
Du har 100 % kontrol over dit eget operativsystem, og kan konfigurere den og dine applikationer, præcist som du vil.

Vi beklager meget…

…men vores økonomichef vil ikke tillade, at vi også prissætter VPS’erne til 1 EUR om måneden, selvom det efterhånden er blevet en vane for os.
Du kan i stedet vælge imellem 3 pakker, hvor den billigste giver adgang til 512 MB RAM, 2 CPU kerner, 10 GB plads, et ubegrænset antal domæner og meget mere til kun 23 EUR/md.
Hvis behovet vokser, er det nemt at skalere op til en større løsning.

Læs alt om vores virtuelle servere.