Webmail brugerflade: Roundcube

Hvis du ikke allerede har set det, har vi tilføjet Roundcube som ny webmail-brugerflade.

Roundcube er vores 3 webmail brugerflade, udover SquirrelMail og Atmail5.

Vi er i øjeblikket ved at arbejde på helt at udfase Atmail5 med Atmail6, men projektet lader sig vente.

Vi har derfor valgt samtidig at tilbyde Roundcube, til dem som mener SquirrelMail’s brugerflade er lidt for moderne :)

Du kan vælge brugerflade på login-siden til webmailen. God fornøjelse.

Webmail i FireFox 4

Firefox 4 er netop blevet udgivet, og med den er kommet en række ændringer og forbedringer. En af ændringerne er at Firefox ikke længere tillader XUL.

Desværre kræver vores ‘Avancerede’ brugerflade i webmailen netop XUL. Det er derfor ikke længere muligt for kunder at logge på dette brugerflade med FireFox 4 eller nyere.

Vi arbejder på at finde en ny webmail, men desværre er der langt imellem de gode løsninger. Indtil da, vil vi anbefale vore kunder at bruge en af de alternative brugerflader, som stadig virker.

PS. Forslag til webmail systemer modtages gerne :)

Ny feature: Sæt autosvar udefra kontrolpanel

Vi har i dag tilføjet en længe ventet funktion.

Det er nu muligt at indstille autosvar på en e-mail konto, uden at logge ind i vores kontrolpanel.

Det er nyttigt hvis du har brugere af mail konti, som selv skal opsætte autosvar, men ikke have adgang til dit kontrolpanel.

Funktionen kan findes her: https://www.unoeuro.com/services/mail.autoreply.php samt på forsiden af vores webmail login.

Nem opsætning af SPF record

En SPF rcord kan sørge for at du ikke modtager spam, og at andre ikke sender spam fra dit domæne.

I SMTP protokollen er det desværre muligt af sende mail fra alle domæner i verden. Dvs. at alle fx. kan sende en mail fra bill@microsoft.com, eller steve@apple.com, og der er intet i SMTP protokollen for at forhindre dette.

Som en ‘nødløsning’ blev SPF recorden opfundet. SPF virker ganske simpelt ved at opsætte en TXT record i domænets DNS zone, der indeholder en række regler om hvilke servere der må sende mail for et givet domæne.

Vi har gjort det rigtig nemt at opsætte SPF records hos UnoEuro, ved at lave en record som vi sørger for at vedligeholde, så du er fri for at tænke videre over hvilke servere hos os du skal godkende.

  • Hvis du kun sender mail igennem dit UnoEuro webhotel og asmtp.unoeuro.com
    Tilføj en TXT record med følgende indhold: v=spf1 include:spf.unoeuro.com -all
    Brug evt. vores DNS skabelon til dette. Du finder denne i vores DNS Administration.
  • Hvis du sender mail igennem anden mailserver (fx. hos internetudbyder, et nyhedsbrevssystem el. lign.), dit UnoEuro webhotel og asmtp.unoeuro.com
    Tilføj en TXT record med følgende indhold: v=spf1 a:andenserver.dk include:spf.unoeuro.com -all fx. v=spf1 a:asmtp.mail.dk include:spf.unoeuro.com -all

Se også vores OSS indlæg om emnet: https://www.unoeuro.com/support/faq/2/136/

Hvis du har opsat en SPF record, kan du teste den ved at sende en mail til spftest@openspf.org, og læse den fejlbesked du får tilbage (du får altid en fejl tilbage, læs fejlen)

Spamhaus og ændring af password på mail

Efter ønske fra en række kunder, har vi netop introduceret en ny service. Denne gør det muligt at skifte password på sin e-mail, uden først at skulle logge ind i kontrolpanelet. Dette er især aktuelt for brugere der har en e-mail på et domæne de ikke selv administrerer. Servicen kan findes på understående link og kræver blot du oplyser e-mail adressen og den tilhørende adgangskode:

https://www.unoeuro.com/services/mail.password.php

Vi er i koncernen efterhånden blevet så store at vi modtog en fin mail fra Spamhaus om at vores antispam systemer var ved at blive lidt for krævende for dem. Efter en kort forhandling er vi nu blevet officielt Spamhaus mirror i Danmark. Dette kan også ses på vores netværkgrafer, da vi nu pludselig håndtere cirka 3 gange så mange forbindelser som før:

connections

Hvad betyder det for vores kunder? Endnu hurtigere antispam! :)

Webmail part II

Så er vi tilbage, nu på den “anden side” af 2008.

Den tidligere omtalte opdatering til webmailen blev som lovet frigivet i december måned 2008. Siden webmailen er blevet opdateret, har vi løbende kørt en række test af de problemer vi tidligere har oplevet. Det viser sig at det mest generende problemer endnu ikke er blevet løst, til vores store ærgelse. Vi venter derfor fortsat spændt på en kur mod børnesygdommene.

Der er dog sket lidt nyt i forhold til den fremtidige version 6, der skulle komme engang i 2009. Producenten har offentliggjort screenshots fra det nye interface, der faktisk ser rigtig godt ud. Det tyder på der bliver to forskellige versioner: Et omfattende grafisk interface til IE6, IE7+, Safari og Firefox, samt et simpelt webmail interface til øvrige klienter. De tilgængelige screenshots er af det grafiske interface, der ser nemt og overskueligt ud:

http://atmail.com/blog/2009/latest-ui-mocks-for-atmail-6/

Webmail og kampagne

Vi lancerede som bekendt en ny webmail i juni måned. Selvom både drift og brugeroplevelsen er blevet betydelig forbedret, har den stadig haft en række børnesygdomme. Til dem der bruger vores nye webmail, kan vi glæde jer med at der indenfor en måned kommer en ny opdatering. Denne vil blandt andet rette problemet med læst post der forbliver markeret som ulæst og reply-all funktionen der ikke fungerer helt efter hensigten. Der er endnu ikke kommet en officiel dato for opdateringen, men vi vil selvfølgelig opgradere så snart det bliver muligt.

Som følge af den første faldne sne i forrige uge, er virksomhedens fornemmeste køretøj netop blevet gemt væk for vinteren. Rygterne siger at den allerede glæder sig til at vi går en varmere tid i møde. Dog er der delte meninger på kontoret, om hvorvidt titlen som “fornemmeste køretøj” er velfortjent.

UnoEuro Puch
UnoEuro Puch

Husk i øvrigt vores julekampagne her i december måned, hvor alle fornyelser af webhoteller får 3 måneder ekstra foræret. Tilbudet gælder også nyoprettede webhoteller, således at kampagnen både kommer nye og eksisterende kunder til gode.