Ny feature: Bulk bestil domæner

Som alle nok ved, har vi et REST-API. Vores API kan bl.a. bruges til at bestille DNS Services med. Det betyder du kan automatisere bestilling og flytning af domæner til os, via dit eget intranet eller script.

Samtidig kan du via API’et også administrere domæners DNS zone.

Som noget nyt har vi bygget et lille web-interface til at bulk-bestille domæner med. Web-interfacet gør brug af vores API, på samme måde som et web-interface bygget af dig selv ville kunne gøre det.

Det betyder at du nu, med blot 2 klik, kan registrere eller flytte hundredvis af domæner til os.

Du finder bulk-funktionen i vores Kontrolpanel.

Ny feature: SSH-adgang til PHP-webhoteller

Vi elsker Composer, det er en mindre revolution inden for PHP.

For at bruge Composer, git og andre smarte systemer kræver det at man kan afvikle shell-kommandoer på ens webhotel. Det har indtil nu ikke været muligt, da det kræver man kan forbinde til ens webhotel med SSH.

Da vi selv udvikler meget i PHP har vi tit sympatiseret med kunder der gerne vil bruge Composer og derfor er vi ekstremt glade for nu at kunne tilbyde SSH-adgang til alle PHP-webhoteller.

Læs videre “Ny feature: SSH-adgang til PHP-webhoteller”

Produktændringer

Vi har i dag ændret lidt i vores produktstruktur, for at imødekomme stigende krav fra vores kunder.

Bronze og Sølv suiterne er præcis som de altid har været, men vi har valgt at omdøbe vores Guld Suite og Platin Suite, til henholdsvis Pro Suite og Enterprise Suite.

Læs videre “Produktændringer”

Ny feature: Importer og eksporter MS SQL data

Har du nogensinde importeret eller eksporteret en .bak fil på vores MS SQL server igennem SQL Management Studio? Nej, det har du ikke – fordi det kan man kun gøre som Administrator på SQL serveren :)

Før i tiden skulle du derfor have fat i vores support når du skulle eksportere eller importere .bak filer på vores MS SQL servere. Det er selvfølgelig ikke specielt smart, så nu har vi lavet en feature i vores Kontrolpanel, hvor du herigennem både kan eksportere og importere .bak filer direkte til din database.

Du finder funktionen under menupunktet “MS SQL Administration” i vores Kontrolpanel.

God fornøjelse :)

H6MOnFY

Ny feature: Flyt nemt dine filer til UnoEuro

Ligesom vi for noget tid siden, gjorde det muligt hurtigt og nemt at importere mail fra ens gamle udbyder, har vi nu gjort det samme for filer.

I vores kontrolpanel er det nu muligt at importere filer fra din gamle udbyder via FTP. Blot indtast FTP oplysningerne fra din gamle udbyder, så forsøger vores system at suge alle data til vores server. Så nemt er det :)

Du finder funktionen under “File manager” i vores Kontrolpanel.giphy

PHP 5.6 opdatering (påmindelse)

Vi arbejder på højtryk på vores PHP 5.6 opgradering og vil derfor allerede nu gerne varsle vores kunder at vi i løbet af efteråret (oktober/november) forventer at opgradere samtlige PHP webhoteller til PHP 5.6 (fra PHP 5.3).

Den præcise dato følger.

Hov, PHP 5.6 Hvorfor ikke PHP 5.4 eller PHP 5.5?

Der er ingen grund til at opgradere til PHP 5.4, dernæst PHP 5.5 og så efterfølgende til PHP 5.6.

Det har altid været vores mål at tilbyde alle kunder nyeste version af PHP, ligesom vi tilbyder nyeste version af fx MySQL og ASP.NET. Det er vi glade for endelig at kunne komme tilbage til.

Kan jeg stadig bruge PHP 5.3?

Nej, efter opgraderingen vil det ikke være muligt at bruge PHP 5.3, PHP 5.4 eller PHP 5.5 på vores webhoteller. Kun PHP 5.6.

Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?

Sørg for at opdatere dit CMS, eller kontakt din webmaster omkring det. Det samme gælder, hvis der imod forventning skulle opstå problemer som følge af opgraderingen.

Hvad går i stykker?

Som udgangspunkt er der ikke de store bagudkompatibitetsproblemer.

Kunder der bruger CMS systemer og plugins til disse, bør sørge for at disse er fuldt opdateret – så burde der ikke opstå problemer.

Se følgende links omkring opgradering fra PHP 5.3 til PHP 5.6:

default_charset

Vi har observeret der kan være nogle problemer med tegnsæt. Vores servere er sat til ISO-8859-1 pga. bagud-kompatibilitet. Ønsker du at køre UTF-8 (eller oplever problemer med tegnsæt) kan det være nødvendigt at sætte default_charset til UTF-8 med en .htaccess fil og linjen:

php_value default_charset "utf-8"

Du også tvinge tegnsættet til ISO-8859-1, skulle serveren senere blive ændret til UTF-8 (muligt):

php_value default_charset "ISO-8859-1"

Du kan lave disse ændringer allerede inden opgraderingen til PHP 5.6.

Hvad med safe_mode?

safe_mode er ikke længere eksisterende i PHP 5.6.
Ja, du læste rigtigt, de tider er bag os :)

Hvad så med sikkerheden?

Vi har altid sat stor ære i vores sikkerhed. Vi har brugt enormt meget tid på at sørge for vores servere er sikret selv om safe_mode forsvinder.

Hvad med open_basedir?

open_basedir er stadig aktiveret på vores servere. Det er muligt vi med tiden vil fjerne dette.

Kører i stadig Apache?

Ja, vi kan godt lide Apache :)

Vi kører dog ikke mod_php5 mere, men det bør ikke have nogen betydning.

Hvad med .htaccess?

.htaccess filer virker som de altid har gjort, det samme gør php_value og php_flag funktionerne.

Hvad med register_globals og magic_quotes_gpc?

register_globals og magic_quotes er fjernet i PHP 5.4 og frem, så hvis du har ‘aktiveret’ disse igennem en .htaccess fil, vil de ingen virkning have mere.

Kører i med cache?

Nej, vi har ingen server-cache på vores servere, og har aldrig haft det. Vi mener cache er noget kunder selv skal implementere i deres CMS/kode.

Hvad med den indbyggede opcode cache i PHP 5.6?

Opcode cache er ikke aktiveret. Det er noget vi på sigt vil undersøge om vi kan tilbyde, det er dog ikke specielt webhotel-venligt. Såfremt vi aktiverer det, vil der komme nærmere herom.

Ny feature: Overfør mails til UnoEuro

Vi har tilføjet endnu et smart lille værktøj til vores Kontrolpanel. Med dette værktøj kan du hente mails fra en anden mailserver (hos en anden udbyder) og kopiere dem til din mailserver hos os, så let som ingenting.Postman-pat-1

Det kræver blot at din tidligere udbyder understøtter IMAP.

Du finder værktøjet under “IMAP” i vores Mail Administration.

Ny feature: Kontonavne / brugernavne

Vi introducerer nu muligheden for at tilføje et brugernavn/kontonavn til ens UnoEuro konto.

Du kan bruge dit kontonavn på samme måde som du altid har brugt dit kontonummer (UE123456), men i imodsætning til kontonummeret kan du altså selv vælge dit kontonavn.

Kontonavnet kan vælges ud fra først-til-mølle princippet og kan ikke ændres når først det er valgt.

Der åbnes for valg af kontonavne d. 3 februar kl 9:30. Funktionen findes under Stamdata i vores Kontrolpanel.

barney-yes.gif.pagespeed.ce.Yrw0-VNZnM