Guide: Importer automatisk din faktura i dit regnskabssystem

Dette blogindlæg er til dig, der har mange produkter hos os og er træt af at skulle fakturere en masse fakturaer løbende.

Som du måske ved, tilbyder vi allerede automatisk fornyelse samt automatisk betaling af dine produkter hos Simply.com.

Men vidste du, at vi også tilbyder automatisk bogføring?

Videresend automatisk din faktura til dit regnskabsprogram

Ja, den er god nok.

Vi tilbyder, at du kan opsætte en fakturerings-mail i dit kontrolpanel, som peger på dit regnskabssystem. Fidusen ved dette er, at din faktura/kvittering så automatisk hentes ind i dit regnskabssystem, f.eks. Dinero.

Dvs. hver gang du får en regning på dit produkt, så bliver fakturaen automatisk videresendt til dit regnskabssystem, hvor du så kan bogføre den eller på anden vis vedhæfte i dit regnskab.

Derved slipper du for at spilde tid på en masse manuelt arbejde – særligt hvis du har mange produkter hos os.

Sådan opsætter du faktura-mail-funktionen

  1. Gå ind på dit Kontrolpanel på Simply.com her: https://www.simply.com/dk/controlpanel
  2. Klik på ”Konto” øverst i højre hjørne
  3. Klik på ”Ændre oplysninger” under ”Kontooplysninger”
  4. Skriv den ønskede faktureringsmail i feltet ”E-mail til fakturakopi”

Den e-mail du her skal indtaste, finder du i dit regnskabssystem.

Prøv funktionen med dit regnskabssystem

Omtalte funktion fungerer blandt andet med disse kendte regnskabsprogrammer (klik på dem for at læse deres guide til opsætningen):

Vi har ikke testet funktionen med samtlige regnskabsprogrammer, så ovenstående er ikke nødvendigvis en fyldestgørende liste. Der kan være andre programmer, som funktionen også virker med.

Smid endelig en kommentar, hvis du falder over et regnskabsprogram, som du bruger, hvor funktionen også virker. Så tilføjer vi det på listen.

Det var alt for nu. Vi håber, denne funktion kan hjælpe til at gøre din bogføring (lidt) nemmere fremover.