Ny feature: Importer og eksporter MS SQL data

Har du nogensinde importeret eller eksporteret en .bak fil på vores MS SQL server igennem SQL Management Studio? Nej, det har du ikke – fordi det kan man kun gøre som Administrator på SQL serveren :)

Før i tiden skulle du derfor have fat i vores support når du skulle eksportere eller importere .bak filer på vores MS SQL servere. Det er selvfølgelig ikke specielt smart, så nu har vi lavet en feature i vores Kontrolpanel, hvor du herigennem både kan eksportere og importere .bak filer direkte til din database.

Du finder funktionen under menupunktet “MS SQL Administration” i vores Kontrolpanel.

God fornøjelse :)

H6MOnFY

Status på Umbraco 6.0.x og MySQL support

umbraco-logo-boxVi modtager for tiden en del henvendelser omkring Umbraco og MySQL support.

Det lader til Umbraco har lavet en uheldig ændring i Umbraco 6.0.x som gør at Umbraco ikke virker på MySQL servere der er case-sensitive (som alle Linux MySQL installationer er som standard).

Frem for at tilrette Umbraco’s kode, har Umbraco valgt den nemme løsning og lukket for brugen af Umbraco på Linux MySQL servere og bede brugerne tilrette MySQL’s opsætning ved at aktivere lower_case_table_names og lower_case_file_system. Det er desværre ikke noget vi kan eller vil gøre, da det vil have stor betydning for eksisterende kunder på vores MySQL servere. Samtidig mener vi, at den bedste og mest korrekte løsning er at Umbraco løser problemet i deres kode.

Der er en rimelig grim workaround, hvor du kan installere Umbraco 4, opgradere til Umbraco 6.0.0 og så burde det virke herefter.
Den absolut letteste løsning er dog at benytte MS SQL til Umbraco. MS SQL kan tilkøbes under Tilvalg i vores Kontrolpanel.

Der er en forum tråd om problemet her: http://our.umbraco.org/forum/getting-started/installing-umbraco/38002-Installing-Umbraco-6-on-UnoEuro-web-hotel og du kan finde og stemme på fejlen hos Umbraco her: http://issues.umbraco.org/issue/U4-1632.