Webmail brugerflade: Roundcube

Hvis du ikke allerede har set det, har vi tilføjet Roundcube som ny webmail-brugerflade.

Roundcube er vores 3 webmail brugerflade, udover SquirrelMail og Atmail5.

Vi er i øjeblikket ved at arbejde på helt at udfase Atmail5 med Atmail6, men projektet lader sig vente.

Vi har derfor valgt samtidig at tilbyde Roundcube, til dem som mener SquirrelMail’s brugerflade er lidt for moderne :)

Du kan vælge brugerflade på login-siden til webmailen. God fornøjelse.

Subdomæner til vilkårlige mapper

Til alle (Umbraco) nørderne, har vi i dag gjort det muligt at oprette subdomæner som peger på en valgfri mappe.

Dette gør det muligt at pege fx. da.ditsite.dk og en.ditsite.dk på samme mappe, og derved samme CMS installation.

Du kan opsætte subdomæner under Tilvalg i vores Kontrolpanel.

Funktionen virker på alle webhoteller, både ASP og PHP.

IPv6 på navneservere

Vi har i dag tilføjet nye IP adresser på ns1.unoeuro.com og ns2.unoeuro.com.

Dermed er vores navneservere nu beskyttet af større firewalls, samt redundante 10GBit forbindelser.

Vi har desuden også tilføjet IPv6 på serverne, så det nu er muligt at bruge native AAAA records.

Husk du stadig kan flytte alle dine .dk domæner til vores navneservere, ganske gratis.  Læs mere her.

Webmail i FireFox 4

Firefox 4 er netop blevet udgivet, og med den er kommet en række ændringer og forbedringer. En af ændringerne er at Firefox ikke længere tillader XUL.

Desværre kræver vores ‘Avancerede’ brugerflade i webmailen netop XUL. Det er derfor ikke længere muligt for kunder at logge på dette brugerflade med FireFox 4 eller nyere.

Vi arbejder på at finde en ny webmail, men desværre er der langt imellem de gode løsninger. Indtil da, vil vi anbefale vore kunder at bruge en af de alternative brugerflader, som stadig virker.

PS. Forslag til webmail systemer modtages gerne :)

Ændring af midlertidige URLs

Vi har altid tilbudt en midlertidig URL til alle vores webhoteller. URL’en kan fx. være ditdomæne.dk.linux19.unoeuro.com

Desværre er der opstået en række tekniske problemer med at den midlertidige URL ender på unoeuro.com, og derfor vil vi snarest mulig ændre den midlertidige URL til i stedet at ende på unoeuro-server.com (eks. ditdomæne.dk.linux19.unoeuro-server.com).

Heldigvis er disse URLs kun alternative, og på ingen måde ment til varig brug, så de fleste kunder vil formentlig intet bemærke.

Vi vil igen understrege at permanent brug af den alternative/midlertidige adresse ikke er anbefalet. Adressen er kun ment til brug imens ens domæne ikke peger på webserveren (eks. under flytning eller registrering).

Hvis du har angivet den midlertidige URL i eks. en .htaccess fil eller i din kode, skal denne naturligvis opdateres.

Vi beklager ulejligheden.

Ny feature: Sæt autosvar udefra kontrolpanel

Vi har i dag tilføjet en længe ventet funktion.

Det er nu muligt at indstille autosvar på en e-mail konto, uden at logge ind i vores kontrolpanel.

Det er nyttigt hvis du har brugere af mail konti, som selv skal opsætte autosvar, men ikke have adgang til dit kontrolpanel.

Funktionen kan findes her: https://www.unoeuro.com/services/mail.autoreply.php samt på forsiden af vores webmail login.

Nyt produkt: Online Backup

Vi har i dag lanceret vores Online Backup produkt hos UnoEuro, vores første ikke-webhotel relaterede produkt.

Produktet har været lang tid undervejs, og har bl.a. betydet en komplet omskrivning af hele UnoEuro’s system.

Har du backup af dine data, mails og billeder?

Har du tænkt på hvad der ville ske hvis du mistede alt hvad du havde liggende på din computer? Vigtige dokumenter, mails, videoer eller familiebilleder fyldt med minder – for det har vi!

Uanset om din computer oplever nedbrud, bliver udsat for brand, vandskade eller hærværk – sågar hvis tyven løber med den, vil du altid kunne genoprette dine data hurtigt og nemt.

UnoEuro introducerer Online Backup til 1 EUR/md

Vi vil gerne give alle muligheden, for at kunne føle sig trygge, uden at de behøver finde den store tegnebog frem. Ligesom for vores webhotel kræver det kun 1 EUR/md. at sikre op til 1 GB data.

Du har muligheden for at få den første måned gratis, ved at hente en Online Backup demo der har alle de samme funktioner.

  • Gør backup på ekstern harddisk overflødig
  • Mulighed for automatisk backup af dine data
  • Data opbevares og overføres krypteret og sikkert
  • Virker til alle typer filer, dokumenter og endda e-mails
  • Super nemt at komme igang med
  • Gratis 30 dages demo

Så simpelt er det

Det eneste du skal bruge, er det backup program du får af os. Vælg herefter blot hvilke filer eller mapper, du ønsker, der skal tages backup af. Hvis du ændrer i et dokument, eller laver et nyt, skal du blot vælge at lave en backup inden du slukker computeren, eller opsætte en automatisk backup hver dag.

Klik her for at læse alt om vores nye Online Backup produkt

Udfasning af forældede ASP komponenter

Som et led i vores projekt om større sikring af servere og netværk, imod fjendtlige angreb, har vi et stort ønske om at opgradere vores Windows 2003 servere til Windows 2008 R2.

Dette betyder at vi er nød til at udfase en række ASP komponenter, som ikke længere bliver vedligeholdt, og derfor hverken er kompatibel med Windows 2008 eller sikkerhedsopdateret.

Vi vil derfor stoppe med at tilbyde følgende ASP Komponenter på vores 2003 servere:

  • ServerObjects AspMAIL
  • ServerObjects AspPOP3
  • ServerObjects AspHTTP
  • ServerObjects AspDNS
  • ServerObjects AspIMAGE

Du kan finde alternativer til alle komponenterne, her: http://www.unoeuro.com/support/faq/6/20/

Komponenterne er allerede utilgængelig på nye servere. Det er derfor kun eksisterende kunder på følgende servere, som skal være opmærksom på dette:

  • nt1.unoeuro.com
  • nt2.unoeuro.com
  • nt3.unoeuro.com
  • nt4.unoeuro.com
  • nt5.unoeuro.com
  • nt6.unoeuro.com
  • nt7.unoeuro.com
  • nt8.unoeuro.com
  • nt9.unoeuro.com

Vi forventer at udfase komponenterne over en længere periode, men vi gerne opfordre kunder til allerede nu at udskifte disse komponenter i deres kode.

Automatisk opsætning af DNS

Vi har i dag tilføjet en lille nyttig funktion til vores DNS Administration.

Funktionen gør det muligt, med et enkelt klik, at importere DNS opsætningen fra den navneserver som domænet ligger på, eller en anden valgfri navneserver. Det skulle gerne gøre det endnu mere nemt at flytte et domæne til UnoEuro, fra anden DNS udbyder.

Funktionen henter automatisk de mest almindelige A records (www, smtp, ftp, mail), samt alle MX og TXT  records, fra den eksterne navneserver.

Du finder den nye funktion i bunden af vores DNS Administration.