MySQL 8.0

Vi er (endelig) gået i gang med at opgradere vores webhoteller til MySQL 8.0.

Vi har ad flere omgange testet MySQL 8, men fundet flere performancefejl, der gjorde, at vi ikke kunne opgradere fra MySQL 5.7. Faktisk fandt vi en fejl, som specifikt gjorde, at WordPress-performance var elendig på MySQL 8. Heldigvis er denne fejl nu løst, og vores tests har ikke fundet andre problemer. Derfor føler vi os trygge ved at opgradere samtlige MySQL-servere til MySQL 8.

Læs videre “MySQL 8.0”

Incident report: MySQL 5.7 driftproblemer

Siden vi opgraderede til MySQL 5.7, har vi haft en masse stabilitetsproblemer med vores MySQL-servere, servere vi ellers aldrig har haft problemer med.

Selv om MySQL 5.7 har været i stable-release i næsten 2 år inden vi opgraderede, så er den åbenbart stadig plaget af underlige (og kendte) crash-fejl, som vi har fundet uløste bug-reports på der er flere år gamle.

Det har betydet en helt elendig og ustabil drift på vores MySQL servere, og det er vi ekstremt kede af.

Vi har siden problemerne begyndt, forsøgt at optimere og justere os ud af problemet samt opgraderet storage og hardware, men det har ikke hjulpet.

For at komme de mange problemer til livs, har vi derfor udskiftet MySQL med Percona Server.

Percona er en fork af MySQL (på samme måde som MariaDB), hvor der er lavet en masse fejlrettelser og optimeringer ifht. til mainstream versionen af MySQL. Percona er fuldt ud kompatibel med MySQL, så det har ingen negativ betydning for hvordan du forbinder eller bruger MySQL. Til gengæld har vi set en betydelig forbedring i både hastighed og stabilitet, som kommer alle kunder til gode.

Vi håber derfor at den seneste tids stabilitetsproblemer er løst, og at vi kan vende tilbage til den stabile drift som vi er kendt for.

Produktændringer: HTTPS, IMAP og MySQL databaser

Der er sket meget siden Meebox blev en del af UnoEuro, for godt en måned siden. Vi har lavet en række ændringer på vores produkter, der kommer alle kunder til gode. Her er en lille opsummering:

Læs videre “Produktændringer: HTTPS, IMAP og MySQL databaser”

Forbedringer af MySQL og phpMyAdmin

Vi har netop færdiggjort en udrulning af en række forbedringer på vores MySQL platform.

  • Alle vores phpMyAdmin installationer er nu SSL beskyttet (https) og browseren tvinges til dette. Så er der ingen ninjaer der kan lytte med på dine SQL kald og dumps.
  • Alle MySQL servere kører nu MySQL 5.6, som har ekstremt mange forbedringer – især ved brug af InnoDB. Før kørte mange af serverne MySQL 5.5 (og kun nogle/nye 5.6).
  • Alle phpMyAdmin installationer er opdateret til version 4.1.
  • Du kan nu importere .gz, .zip og .bz2 filer igennem phpMyAdmin.
  • Mange af vores MySQL servere er blevet opgraderet og har i den sammenhæng fået mere RAM og CPU.

734

Status på Umbraco 6.0.x og MySQL support

umbraco-logo-boxVi modtager for tiden en del henvendelser omkring Umbraco og MySQL support.

Det lader til Umbraco har lavet en uheldig ændring i Umbraco 6.0.x som gør at Umbraco ikke virker på MySQL servere der er case-sensitive (som alle Linux MySQL installationer er som standard).

Frem for at tilrette Umbraco’s kode, har Umbraco valgt den nemme løsning og lukket for brugen af Umbraco på Linux MySQL servere og bede brugerne tilrette MySQL’s opsætning ved at aktivere lower_case_table_names og lower_case_file_system. Det er desværre ikke noget vi kan eller vil gøre, da det vil have stor betydning for eksisterende kunder på vores MySQL servere. Samtidig mener vi, at den bedste og mest korrekte løsning er at Umbraco løser problemet i deres kode.

Der er en rimelig grim workaround, hvor du kan installere Umbraco 4, opgradere til Umbraco 6.0.0 og så burde det virke herefter.
Den absolut letteste løsning er dog at benytte MS SQL til Umbraco. MS SQL kan tilkøbes under Tilvalg i vores Kontrolpanel.

Der er en forum tråd om problemet her: http://our.umbraco.org/forum/getting-started/installing-umbraco/38002-Installing-Umbraco-6-on-UnoEuro-web-hotel og du kan finde og stemme på fejlen hos Umbraco her: http://issues.umbraco.org/issue/U4-1632.

MySQL 5.1 på vej

Vi har netop opsat mysql6.unoeuro.com med MySQL 5.1.31.

MySQL 5.1 medfølger endelig muligheden for kunder selv kan opsætte deres triggers, så det er ikke længere nødvendigt at kontakte vores support for at gøre dette.

Alle nye kunder vil blive oprettet på mysql6.unoeuro.com, og vi forventer at kunne opgradere de restrende servere inden for overskuelig fremtid, såfremt der ingen forhindringer opstår.

Såfremt eksisterende kunder allerede nu har desperat brug for funktioner der tilbydes i MySQL 5.1, kan de kontakte vores support og blive flyttet til mysql6.unoeuro.com.