Vi har endelig haft tid til at kigge på vores MS SQL-produkt og give det noget tiltrængt kærlighed.
Læs videre “Forbedring af MS SQL tilkøb”Tag: windows
Ny feature: Let’s Encrypt på ASP-webhoteller
Man skulle simpelthen ikke tro det var så besværligt at lave Let’s Encrypt på IIS/Windows, men det er det åbenbart.
Vi har brugt en del tid på at finde den rigtige løsning for vores kunder, og os – så det hele fungerer lige så smertefrit og automatisk som på vores PHP-webhoteller.
Vi er derfor glade for, at have opfundet den dybe tallerken og nu kunne tilbyde Let’s Encrypt på vores ASP-webhoteller, med automatisk fornyelse osv.
.NET Core 1
Vi er glade for at kunne tilbyde .NET Core 1 på alle vores ASP webhoteller.
Du kan læse mere om .NET Core her: https://dotnet.github.io/.
Ny feature: Importer og eksporter MS SQL data
Har du nogensinde importeret eller eksporteret en .bak fil på vores MS SQL server igennem SQL Management Studio? Nej, det har du ikke – fordi det kan man kun gøre som Administrator på SQL serveren :)
Før i tiden skulle du derfor have fat i vores support når du skulle eksportere eller importere .bak filer på vores MS SQL servere. Det er selvfølgelig ikke specielt smart, så nu har vi lavet en feature i vores Kontrolpanel, hvor du herigennem både kan eksportere og importere .bak filer direkte til din database.
Du finder funktionen under menupunktet “MS SQL Administration” i vores Kontrolpanel.
God fornøjelse :)
MS SQL opgraderet til MS SQL Server 2014
Vi har opgraderet vores MS SQL servere til MS SQL Server 2014.
Det betyder kunder også bør opdatere deres Management Studio til version 2014: http://www.microsoft.com/en-us/download/details.aspx?id=42299
Status på Umbraco 6.0.x og MySQL support
Vi modtager for tiden en del henvendelser omkring Umbraco og MySQL support.
Det lader til Umbraco har lavet en uheldig ændring i Umbraco 6.0.x som gør at Umbraco ikke virker på MySQL servere der er case-sensitive (som alle Linux MySQL installationer er som standard).
Frem for at tilrette Umbraco’s kode, har Umbraco valgt den nemme løsning og lukket for brugen af Umbraco på Linux MySQL servere og bede brugerne tilrette MySQL’s opsætning ved at aktivere lower_case_table_names og lower_case_file_system. Det er desværre ikke noget vi kan eller vil gøre, da det vil have stor betydning for eksisterende kunder på vores MySQL servere. Samtidig mener vi, at den bedste og mest korrekte løsning er at Umbraco løser problemet i deres kode.
Der er en rimelig grim workaround, hvor du kan installere Umbraco 4, opgradere til Umbraco 6.0.0 og så burde det virke herefter.
Den absolut letteste løsning er dog at benytte MS SQL til Umbraco. MS SQL kan tilkøbes under Tilvalg i vores Kontrolpanel.
Der er en forum tråd om problemet her: http://our.umbraco.org/forum/getting-started/installing-umbraco/38002-Installing-Umbraco-6-on-UnoEuro-web-hotel og du kan finde og stemme på fejlen hos Umbraco her: http://issues.umbraco.org/issue/U4-1632.
Først med Windows 2012, IIS 7.5, ASP.NET 4.5!
Ready, set, GO!
Hos UnoEuro kan vi godt lide at være først, så vi har selvfølgelig siddet og ventet med spænding på at Windows 2012 skulle udkomme.
Vi er derfor glade for at kunne meddele at vi som den første udbyder i Danmark, automatisk opretter nye kunder på Windows 2012 Server.
ASP.NET 4.5
Sammen med Windows 2012, har Microsoft også annonceret ASP.NET 4.5, og derfor har vi også opgraderet samtlige Windows servere, så de nu understøtter ASP.NET 4.5.
Da ASP.NET 4.5 er bagudkompatibel med ASP.NET 4.0, har alle webhoteller der før havde 4.0, nu automatisk også ASP.NET 4.5 – det er altså ikke nødvendigt at foretage sig noget for at bruge ASP.NET 4.5 – det er bare at gå igang.
God fornøjelse.
Microsoft SQL 2012
Microsoft SQL 2012 er netop blevet frigivet i onsdags.
I den sammenhæng vi har vi netop opsat en ny MS SQL server (mssql2.unoeuro.com) med MS SQL 2012 installeret.
Det betyder (efter alt at dømme) at vi kan prale med vi er Danmarks første webhoteludbyder til at tilbyde MS SQL 2012 :) Alle nye bestillinger af MS SQL får dermed automatisk MS SQL 2012.
Vi vil i den nærmeste fremtid opgradere vores MS SQL 2008 server til 2012, så alle kunder kan nyde godt af de nye funktioner.
Windows VPS’er
Lige siden vi i september måned lancerede vores Virtual Private Server produkt, har det væltet ind med forespørgsler på en Windows udgave – og så bliver vi jo nød til at makke ret!
Derfor er vi glade for, at vi nu endelig kan tilbyde Windows 2008 R2 SP1 (x64) for både VPS Sølv og VPS Guld pakkerne – og det til en pris hvor konkurrenterne stadigvæk ikke kan følge med.
(Windows kræver mere end 512MB RAM for at loade, så derfor tilbydes det ikke på VPS Bronze produktet)
Fuld kontrol og ultimativ ydeevne!
Med en VPS opnår du en fantastisk ydeevne med fuld kontrol over dit eget operativsystem (RDP/SSH adgang), hvor du desuden kan konfigurere dine applikationer præcist som du vil. Vi placerer dig på en kraftig fysisk server med dedikerede RAM og CPU ressourcer, som vil sikre at din hjemmeside eller webshop opnår den optimale ydeevne. Dertil har du selvfølgelig mulighed for at tilkøbe og installere dine egne SSL certifikater.
Opsæt dit ASP webhotel med IIS Manager
Som en af de første og eneste webhoteludbydere i Danmark, har vi gjort det muligt, for vore kunder at opsætte deres ASP webhotel med Microsoft’s egen IIS Manager.
Med IIS Manager får du et grafisk overblik over din web.config fil, så du nemt kan ændre og finjustere IIS opsætningen så den passer præcist til dine behov.
Oplysningerne du skal forbinde med, er de samme som til Web Deploy.