Alt du skal vide om PHP 8

Du har måske opdaget, at flere hosting-virksomheder, som tilbyder webhoteller, er begyndt at annoncere med, at du kan bruge PHP 8 hos dem.
Men er PHP 8 noget du skal forholde dig til, og hvad kan det have af betydning for din hjemmeside?

Der kan være flere gode grunde til at opdatere sin WordPress eller Joomla-side til at benytte PHP 8.0. Det bidrager bl.a. til at øge hastigheden på din hjemmeside. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvad den nye PHP opdatering ellers vil have af betydning for din hjemmeside.

Læs videre “Alt du skal vide om PHP 8”

PHP 7.1 – Status på PHP 5.6 og PHP 7.0

Tiden går; det er efterhånden 3 år siden vi lancerede PHP 7 og dermed også 3 år siden vi begyndte at anbefale vores kunder PHP 7.0 frem for PHP 5.6.

Meget er sket siden og da både PHP 7.0 og PHP 5.6 snart går ‘end of life’, er det tid til at kigge nærmere på hvad det skal betyde for UnoEuros kunder. Læs videre “PHP 7.1 – Status på PHP 5.6 og PHP 7.0”

Ny feature: Vælg nyeste PHP-version

PHP 7 har vist enorme hastighedsforbedringer, og understøttes efterhånden af langt de fleste CMS.

Som udgangspunkt kører alle UnoEuro-webhoteller PHP 7.0.

Grunden til vi ikke blot har opdateret alle servere til PHP 7.1 eller PHP 7.2, er at der stadig er mange CMS og eCommerce systemer som ikke virker med disse endnu.

Alligevel vil vi som altid gerne tilbyde vores kunder det nyeste af det nye, så det er nu også muligt at vælge nyeste PHP version til ens UnoEuro webhotel (pt. PHP 7.2.1). Læs videre “Ny feature: Vælg nyeste PHP-version”

Ny feature: SSH-adgang til PHP-webhoteller

Vi elsker Composer, det er en mindre revolution inden for PHP.

For at bruge Composer, git og andre smarte systemer kræver det at man kan afvikle shell-kommandoer på ens webhotel. Det har indtil nu ikke været muligt, da det kræver man kan forbinde til ens webhotel med SSH.

Da vi selv udvikler meget i PHP har vi tit sympatiseret med kunder der gerne vil bruge Composer og derfor er vi ekstremt glade for nu at kunne tilbyde SSH-adgang til alle PHP-webhoteller.

Læs videre “Ny feature: SSH-adgang til PHP-webhoteller”

PHP 7 og vores plan

PHP 7 blev frigivet d. 3. december 2015.

For mange er det måske en ligegyldig nyhed, men for dem som ved at PHP 7 lover hastighedsforbedringer og andet godt, er det en nyhed man har ventet længe på.

Hos UnoEuro ville vi elske at køre PHP 7 med det samme, med efter 13 år i webhotelbranchen, med op til flere PHP opgraderinger, må vi også konstatere at vi har gjort os et par erfaringer på det område.

PHP 7 har en masse interne ændringer, som gør at mange extensions er blevet omskrevet eller skal omskrives, det skal vi også vente lidt på. Så for at sikre vi kan blive ved med at levere en klippestabil webhoteloplevelse, så venter vi lige lidt med at opgradere.

Hold øje med vores blog for flere nyheder omkring PHP 7.

“Hjælp! Min WordPress er blevet hacked!”

Det er ikke nogen hemmelighed at vi hoster ekstremt mange WordPress-installationer, og det er heller ikke nogen hemmelighed at der findes ekstremt mange WordPress-plugins -og temaer. Desværre er der stor forskel på kvaliteten af disse plugins og temaer. Ofte er de årsag til store sikkerhedsproblemer, som bl.a. opstår når man ikke opdaterer dem, eller når udvikleren af et plugin/tema stopper med at vedligeholde det og dermed stopper med at rette sikkerhedsfejl. Læs videre ““Hjælp! Min WordPress er blevet hacked!””

Status på PHP 5.6 opdatering

Hermed en kort status på vores PHP 5.6 projekt.

Opdatering udskudt

Vi havde oprindeligt lovet at opgradere vores servere i Oktober/November 2014.
Vi er i mellemtiden blevet meget bekymret for evt. problemer der måtte opstå for kunder midt i det vigtige julesalg. Dette taget i betragtning, og efter nærmere analyse af den nye platform, har vi derfor valgt at udskyde opgraderingen af eksisterende servere til efter jul. Formentlig Januar/Februar. Det vil også give os noget mere tid til at teste den nye platform lidt mere.

Vi er i øjeblikket ved at teste den nye platform sammen med nye kunder, pt. kører det som det skal, men lidt ekstra tid til test vil ikke gøre os noget :) Det er trods alt en kæmpe opdatering af vores platform.

Desværre er Ioncube folkene nådestløst langsomme til at understøtte PHP 5.6,  derfor ser det pt. ud til vi må sænke forventningerne, og starte med at opgradere til PHP 5.5, indtil Ioncube kommer med på vognen. Vejen fra PHP 5.5 til PHP 5.6 skulle også være forholdsvis problemfri, sammenlignet med 5.3 til 5.5.

Vi håber det giver mening, og beklager selvfølgelig over for de folk sidder og venter på PHP 5.6 opdateringen. Der er ikke noget vi hellere vil end at køre 5.6, men vi vil også gerne sikre at den stabilitet, som vi er så kendt for, følger med.

med andre ord…

Planen er derfor at eksisterende servere/kunder/webhoteller ikke bliver opdateret før Januar/Februar. Alle nye webhoteller vil snarest muligt blive oprettet på en PHP 5.5 server (med safe_mode off, osv.). Når Ioncube kommer med 5.6 understøttelse, så opgradere vi til PHP 5.6.

Kunder der virkelig virkelig gerne vil køre PHP 5.5+ hurtigst muligt, kan evt. kontakte vores support og blive flyttet til en PHP 5.5 server, når en sådan kommer i produktion. Dette indlæg vil blive opdateret når det sker.

Opdatering 9/11: Vores første PHP 5.5 server er nu i produktion.

Opdatering 10/11: Ja ok, så var Ioncube lige kommet til 5.6 – så vi kører nu 5.6 i stedet for 5.5. Alt er godt :)